NYHEDER


3. marts 2011 - NY FORÅR/SOMMER KOLLEKTION
Den nye LLOYD kollektion til damer og herrer er klar. Bestil allerede nu de nye Lloyd sko på lloyd-shop.dk

PRESSEMEDDELELSE


24/3-2006 - ÅBNING AF NY LLOYD KONCEPTBUTIK I KØBENHAVN

Første LLOYD butik i Skandinavien sikrer Galleri K opmærksomhed fra starten

Den tidligere så hengemte CityArkade i Københavns Centrum, nu Galleri K, på hjørnet af Bremerholm og Strøget har fået et velfortjent opgradering. Med åbningen, fredag den 24. marts, af den nye LLOYD koncept butik på 130 m2, får det nye indkøbsgalleri tilmed en veritabel kick-start oveni hatten. LLOYD har 20 konceptbutikker verden over, og København er udvalgt til at være den første by i Skandinavien, som kommer med på LLOYD’s verdenskort.

LLOYD’s konceptbutikker er baseret på aftaler med lokale partnere, som har en gedigen og kvalificeret erfaring med detailhandel i den pågældende by. Det gælder også den nye konceptbutik i København, som ledes af direktør Hans-Henrik Tromholt, der har mange års erfaring i detailleddet, bl.a. fra Brødrene Andersen.

["Vi vil gerne give forbrugerne et aktuelt billede af, hvad LLOYD står for. Mange tror, at LLOYD kun er typisk for sine sorte business sko. Med den nye konceptbutik får vi lejlighed til at vise alle de nye LLOYD kollektioner inden for både herresko, damesko og tilbehør"], siger den nyudnævnte direktør Hans-Henrik Tromholt.

Butiksdirektøren tilføjer, at det nyetablerede Galleri K, med hovedindgang fra Kr. Bernikowsgade og galleriets glasoverdækkede atriumgård, utvivlsomt vil gå hen og blive et populært indkøbssted i København’s centrum – og tiltrækkende, især på baggrund af de mange eksklusive butikker.

Det konservative LLOYD brand har gennemgået en markant designmæssig udvikling i løbet af de sidste par år, så det med baggrund i de klassiske kollektioner inden for sko til den moderne businessmand og –kvinde, i dag fremstår som et typisk internationalt modemærke. LLOYD’s nye trend henvender sig til mode- og kvalitetsbevidste kvinder og mænd fra 30 år og op, der går ”skridtet videre” i sportslige sko til job og fritid med alt henhørende tilbehør som strømper, bælter, lædervarer, tasker og mapper.

LLOYD butikkerne har en klar ensartet profil, men med lokale tilpasninger, fastlagt i tæt samarbejde mellem LLOYD’s egne arkitekter og lokale partnere. Hermed sikrer man, at butikken får en markant tiltrækningskraft, samtidig med, at den falder godt ind i den lokale stil. Man vil derfor opleve den nye københavnerbutik som afdæmpet i valg af farver og materialer, hvilket kendetegner LLOYD’s butiksindretninger i nordeuropa, mens man f.eks. i Asien i højere grad er tilbøjelig til at anvende blank marmor og stål.

Yderligere oplysninger:
LLOYD Copenhagen Aps, direktør Hans-Henrik Tromholt, +45 33 15 33 16, info@lloyd-shoes.dk